Sidste agility træning for denne omgang

Sidste agility træning for denne omgang

På det sidste har hoopers fyldt meget og vi elsker det. For at få det hele til at gå op har vi derfor overflyttet til Dch Støvring. Det er tættere på hvor jeg bor og kan tilbyde den træning som vi prioriterer lige nu.

Vi stoppede egentlig med agility træning for et par måneder siden. Men vi følte at vi ville afsted en sidste gang for at sige ordentligt farvel til agility holdet og klubben.

Jeg havde derfor aftalt med instruktørene at det ville være i dag.

Vi havde en super fin træning hvor vi lavede en masse fede løb på de opsatte baner. Vi fik også hygget med holdet og fik sagt vores farvel.

Jeg er ikke sikker på at vi er helt færdig med agility, men det er sat på pause for nu.

Vi har vores fokus på hoopers og tricks. Der er bare grænser for hvor mange timer der er i døgnet og hvor meget jeg kan putte i de små hoveder på en gang. Det er nok også lige så meget (okay – mest) mig som skal kunne rumme det hele.

Vi har nydt at prøve kræfter med agility og når tiden er til det vender vi måske tilbage.

Skriv et svar