I dag har den stået på hoopers stævne. Denne gang i Silkeborg. Sikke en dag – jeg er så tilfreds. Jeg sidder herhjemme i sofaen og kan stadig ikke få armene ned.

Vi startede dagen tidligt hvor vi mødtes med vennerne fra både holder fra Hadsten og DcH Støvring. Sammen satte vi telte op i en lang række. Jeg tror at der var 5 telte fyldt med mennesker og hunde – alle sammen i godt humør. Vi havde en god fornemmelse fra morgen, men var stadig meget nervøse. Det var dejligt at være omgivet af så mange skønne positive mennesker.
4 fejlfrie løb. 2 af løbene var med felt og her fik vi max point for at blive i feltet. 2 af løbene var med dul linjer. Den ene fik vi max point for at blive bag den fjerneste linje og den anden fik vi ‘mellem’ for at blive bag den næst fjerneste linje. Det var sidste løb på dagen og jeg tog beslutningen at støtte ham lidt mere. Det var muligvis ikke nødvendigt, men jeg er glad nok for at jeg gjorde det.
Det hele endte med 110 point til bogen og dermed kom vi over de 200 point og blev Hoopers Begynder Mester. Det blev også til to 3. pladser på dagen. WOW! Jeg er så tilfreds med vores præsentation. Jeg er ovenud lykkelig.
Jeg tror også at Dynamite var tilfreds med sig selv. Der var ihvertfald smil over hele femøren da jeg tog billeder af den kære dreng.

Det var fedt at være afsted så mange sammen og vi fejrede alles sejre. Alle havde nogle fede løb og har fået noget med hjem. Nu er det min tur til at have lidt med til ganen til næste træning.
Jeg glæder mig allerede til næste gang at vi skal afsted sammen – hvilket er allerede næste fredag til Hund i Fokus.
Laila fik filmet 3 af løbene, hvilket vi er meget taknemmelige for.